ID psykoterapi
Her kan du læse lidt mere om, hvad ID psykoterapi er.
❈ Integral
Med integral teori samler og anvender vi de bedste aspekter af teorier og metoder.
❈ Holistisk
Vi arbejder ud fra en bred og helhedsorienteret forståelse af hvert enkelt menneske.
❈ Nuanceret
Vi er nuancerede og fleksible i vores forståelse af menneskelige problemstillinger.
❈ Fleksibel
Vi lader os ikke begrænse af traditionelt snævre forståelsesrammer og metodevalg.
❈ ID psykoterapeuter hjælper mennesker med "at finde hjem igen"
Den holistiske psykoterapeutuddannelse hos ID er et stærkt kompetencegivende uddannelsesforløb, der foregår på et højt fagligt niveau, som for mange studerende er livsforandrende – professionelt såvel som personligt.
ID psykoterapeuten er klædt på fagligt, etisk og personligt til at kunne hjælpe "almindelige mennesker" med de mest forekommende følelsesmæssige, sociale og eksistentielle problemer, samt at kunne instruere, guide og vejlede mennesker – ikke alene i deres personlige udvikling – men også i at udfolde deres transpersonlige potentiale.
ID psykoterapeuten er holistisk orienteret og hjælper mennesker med at genfinde deres egentlige natur eller identitet – det som vi også kalder for 'det essentielle Selv' eller 'Sjælen'. At være sig selv i denne dybeste essentielle forstand er en overordentlig tilfredsstillende og harmonisk tilstand, som overgår vores normale forestillinger om glæde og lykke.